Om Lene

Lene er både oversætter af den lille skønne bog "Jeg er fantastisk", samt skribent og redaktør af "De gode gamle dage". Hun er samtidig indehaver af forlaget Rosalina.
Igennem sit arbejde på plejehjem, erfarede Lene at der var mange der ikke længere kunne overskue de almindelige ugeblade, og derfor har hun udviklet månedsmagasinet "De gode gamle dage" som henvender sig til ældre og/eller mennesker med demens, der stadig gerne vil læse men ikke kan overskue de almindelige ugeblade fulde af uoverskuelige artikler, kendisser, krimier og reklamer.
Inden Lene grundlagde sit eget forlag, arbejdede hun først i børnehaver og SFO, inden
hun begyndte at uddanne sig inden for kommunikation og multimediedesign. Senere læste hun til jordbrugsteknolog, efterfulgt af uddannelsen som naturforvalter på KVL. Herefter har hun arbejdet som miljømedarbejder i forskellige kommuner, og siden hen som selvstændig på affaldsområdet. Livet tog dog en drejning da vores højintelligente, sensitive (og muligvis autistiske) søn mistrives i skolen og vi endte med at afprøve hjemmeundervisning. Dette viste sig at være det bedste for vores søn, og Lene arbejder derfor deltid på plejehjem og som handicapmedhjælper ved siden af hjemme-undervisningen og forlagsvirksomheden.