Om "Jeg er fantastisk"
​Vi har selv haft rigtig meget glæde af originalbogen, som jeg aften efter aften læste for min søn og efter bedste evne oversatte. Jeg har derfor valgt at oversætte den til dansk, så andre også kan få glæde af bogen.
​
Både min søn og jeg er højsensitive og har tendens til at føle os forkerte i den her verden - noget jeg tror mange af os højsensitive har tendens til. Selv børn helt ned i 3-års alderen føler sig anderledes og forkerte, og begynder at tvivle på sig selv og deres inderste værdier. Alle de skønne gaver som disse sensitive børn har med til denne verden risikerer at blive pakket væk, med stor smerte til følge. Jeg har selv været turen igennem, så jeg ved hvor smertefuldt det kan være. Og jeg bliver ked af det hver gang jeg møder et barn der har det sådan. Det er hjerteskærende! For de har så meget potentiale!
​
Jeg kan se det i min egen søn, som allerede som 3-årig begyndte at spejle sig i de andre og blive bevist om at han var anderledes. Men også forkert.
Det har været meget vigtigt for mig, at snakke med ham om, at nok er han anderledes - det er mor også. Men vi er IKKE forkerte! Vi er født som vi er af en grund. Det er meningen at vi skal være sådan her, og vise verden at man kan leve på en anden måde.
​
Nu er han 13 år og ryger heldigvis kun sjældent i "jeg er forkert"-grøften. Men det er kun fordi vi har italesat det og jeg selv har været tvunget til at arbejde med dette, og slippe "forkerthedsfølelsen", for at kunne vise ham at det kan lade sig gøre. At være anderledes, men ikke forkert.
Og så alligevel ryger han gryden når han er overstimuleret, træt og når nedsmeltningspunktet. Så vi bruger stadig bogen, når han er ovenpå igen, og snakker om alle de fantastiske evner vi har som højsensitive.
​
For 10 år siden, da han kun var 3½ og allerede begyndt at nedgøre og tvivle på sig selv, fandt vi tilfældigvis en skøn børnebog på vores ferie i Canada. En ferie der i øvrigt ikke var fantastisk, fordi vores planer måtte justeres flere gange med manglende struktur til følge, og samtidig blev vi blev overstimulerede. Så mens det hele var lidt håbløst, på det vi troede skulle være vores livs rejse, stod denne lille bog og ventede på os...
​
Vi har haft så meget glæde af den, at jeg nu har oversat den til dansk og selvudgivet den. For jeg er slet ikke i tvivl om at den også kan hjælpe andre børn - i sær de sensitive
Og det finurlige var, at hver gang jeg læste bogen højt for min søn, sagde jeg ordene "jeg er fantastik". Og stille og roligt kravlede de ind under huden på mig selv, selvom jeg sagde dem til ham. Jeg mærkede effekten af ordene inde i min egen krop, og hvordan jeg selv healede en lille smule, for hver gang vi læste den. At nok var jeg anderledes, men ikke forkert!
Hvilken aldersgruppe er bogen til?
Der er del der har spurgt mig om "Jeg er fantastisk" også kan bruges til større børn. Til det vil jeg sige: Det kommer an på barnet - og ikke mindst i hvilken ånd bogen gives!
I princippet kan den bruges af alle! Men nogle større børn vil måske syntes, at det er pattebarns-agtigt at kunne kaste en bold, og spille musik på gryder og pander.
Omvendt, så er der vigtige budskaber som også de større børn har brug for at høre. Og er barnet sensitiv, lidt indadvendt og ikke så moden som sine jævnaldrende, så er der god sandsynlighed for at bogen vil falde i god jord.
Jeg kender flere teenagere der har fået bogen - med god respons <3
Jeg tror i virkeligheden, at det handler rigtig meget om i hvilken ånd bogen gives til barnet. Hvis barnet føler at det er gået i stykker og skal repareres via bogen, så vil den nok aldrig falde i god jord. Men gives bogen i kærlighed, med en besked eller note om, at jeg (afsenderen) synes du er fantastisk og derfor er den her bog til dig - ja, så sker der jo helt andre ting inde i modtagen
Anbefalinger
"Jeg er fuldstændig begejstret for denne her lille fine bog. En bog skrevet af Patricia R. Wilson og oversat af Lene Solhøj Simonsen.
Den bog er fantastisk i alt lige fra budskaberne, tegningerne og det bæredygtige materiale.
Lene og hendes søn går til børneyoga hos mig, så du kan super nemt bestille bogen via mig. Jeg sender selvfølgelig gerne hvis du betaler portoen.
Min mission med bogens ord er, at bruge dem i mine små børnemeditationer.
Ser dog bogen som en klar #godnatbog. Kan man booste sine børn med for meget selvtillid og selvværd? Jeg tror det næppe.
Sammen med @katrine_birks fine bøgerog @emiliemelgaardjacobsen #tjugga har jeg nu et helt lille fint bibliotek af bøger fra og til hjerter."
​
Stella fra Englegaarden i Køge
"Jeg bliver helt rolig inden i, når jeg læser bogen"
- pige på 6 år, om "Jeg er fantastisk"